Ingeniør- eller Konstruktørpraktikanter søges til spændende byggeriopgaver i Grønland

Praktik
Sidst opdateret 26-06-2021
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Ikke angivet

Ingeniør- eller Konstruktørpraktikanter søges til spændende byggeriopgaver i Grønland.

Skal du i praktik til efterårssemestret 2021 – og har du lyst til at blive udsendt til Grønland i 100 arbejdsdage, så læs mere her. 

Som praktikant i MT Højgaard International A/S vil du blive tilknyttet et af vores spændende projekter i Grønland. Du vil indgå i byggeteamet, og du vil have din daglige gang på byggepladsen. Du får et indblik i de mange forskellige varierede opgaver, der foregår på en byggeplads, og du vil få ansvar fra første dag. 

Hvis du leverer en god indsats, vil du hurtigt blive en naturlig del af byggeteamet og dermed få en unik mulighed for at sætte dit præg på et stort spændende byggeri.

Opgaver & ansvarsområder

Dine primære arbejdsopgaver som praktikant bliver: 

  • Byggeledelse i forbindelse med vores egenproduktion
  • Planlægning og styring af tid og økonomi
  • Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering
  • Intern rapportering
  • Afleveringsforretning overfor bygherre

Om dig

Vi ønsker de bedste medarbejdere! Derfor forventer vi også meget af de studerende, vi tilbyder praktikpladser. Vi lægger vægt på, at du som person: 

  • er innovativ og entusiastisk
  • arbejder systematisk og rationelt
  • har evne til at planlægge og gennemføre dine skoleprojekter på højt niveau

Når man arbejder i Grønland, fylder projektet og dermed kollegaerne meget. Der er et godt sammenhold, og det er vigtigt, at du er selvstændig og nemt kan begå dig socialt sammen med andre mennesker.

Husk du vil være langt væk hjemmefra, og det skal du være afklaret med. Arbejdsdagen under din praktik bil både være spændende og også længere end normalt og noget anderledes end et vanligt 8-16 job. 

Vi tilbyder

En helt unik mulighed for at opleve en byggeplads lidt ud over det sædvanlige, i omgivelser der er vidt forskellige fra det, vi kender til i Danmark. Vi sørger selvfølgelig for rejsen frem og tilbage og stiller en lille bolig til rådighed for dig under opholdet.    

Læs mere omkring MT Højgaard International og Grønlandsprojekter på vores hjemmeside, LinkedIn eller Facebook.

Ansøgning

Søg via link på siden; https://mthgroup.csod.com/ats/careersite/jobdetails.aspx?site=11&c=mthgroup&id=774

Du vil undervejs i ansøgningsprocessen blive bedt om, at angive din studieretning, samt angive hvilken periode du søger praktik fra.

Derefter vil du blive kontaktet direkte, såfremt et af vores projekter i Grønland finder din profil relevant.
Vores stillingsopslag er åbent, så længe vi har projekter der søger praktikanter.

Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning og CV. 

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i mere end 100 år. Vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Mød os på mth.dk.

 

MT Højgaard International

Type:
Praktik
Lokation:
Grønland, Færøerne
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Ikke angivet
Stillingstype:
Bygningskonstruktør
Del annoncen