Praktik hos NorthTech som datamatiker eller softwareudvikler
Har du mod på at prøve kræfter med ”skarpe” udviklingsopgaver i den svære ende af skalaen? Drømmer du om at være en del af et energisk, agilt og innovativt team, hvor samarbejde, sparring og faglig udvikling er i højsædet? Så læs videre her!
Vi er en super-ambitiøs og værdibaseret, it-udviklings- og digital innovationsvirksomhed. Vi er specialister indenfor en række områder, som fx SportsTech og Life Science teknologi, offentlig digital infrastruktur (særligt inden vejsektoren), Cloud (arkitektur, infrastruktur og DevOps) og Cloud transformation, Geodata, og IoT.
Vi er ca. 25 ansatte, som har til huse i hyggelige lokaler på Christianshavn tæt på metro og bus. Vi har en stærk samarbejdskultur og vores fælles drivkraft er en viljen til altid at løse vores kunders udfordringer hele vejen - og så har vi en enorm faglig nysgerrighed. Vi ser os selv som elite-teknologiudøvere. Hos os drømmer vi stort – og vi er altid et skridt foran de andre.
Vi tilbyder et unikt praktikforløb, hvor vi garanterer, at både din faglige og personlige udvikling får et ordentligt boost. Du kommer til at arbejde med en konkret, udfordrende og spændende opgave, som enten skal leveres til en kunde eller ramme markedet når du er færdig – samtidig med at du bliver uddannet i vores paradigmer. Du skal arbejde med følgende teknologier og metoder: JAVA, Maven, Git, Spring boot, JPA, JAX-RS / Jersey, Liquibase, RDB / SQL, Angular / Angular material, Docker / Kubernetes.
Du er velkommen til at skrive din efterfølgende hovedopgave sammen med os – og hvis der er et match i ønsker og kompetencer, så kan der være mulighed for ansættelse efter endt uddannelse. Hvis I er flere der ønsker at ansøge sammen, så er det helt fint, I skal bare (også) sende jeres individuelle CV’er sammen med den fælles ansøgning.
Skal du også med på holdet? Så skynd dig at sende din eller jeres ansøgning til Bo Ellehave på Bo@NorthTech.dk. Du er også velkommen til at ringe til mig på 22 22 95 32, hvis du vil høre mere.