Praktikant til Grafisk Værksted og Grafikgalleri Printstudie for artists
PRAKTIKANT SØGES
TIL DET KUNSTNERSTYREDE GRAFISK VÆRKSTED NÆSTVED
Grafik Galleriet/ Grafisk Værksted Næstved søger en praktikant som har lyst til at lave PR på sociale medier, annoncering og nyhedsbreve mm. Derudover søger vi en der kan hjælpe os med at søge midler til drift af galleriet og til udstillingsvirksomhed.
Praktikperioden kan begynde så hurtigt som muligt.
DIT JOB:
Dine primære opgaver består i PR samt research og kortlægning af fonde og puljer, både på det nationale og internationale område. Du vil komme til at arbejde tæt med værkstedets daglige leder og med bestyrelsen. Du vil kunne gøre en stor forskel for galleriet og du får samtidig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for bl.a. billedbehandling, publicering, skriftlige opgaver, fundraising og SoMe.
OM DIG
Vi ser gerne at du er i gang med en kulturfaglig uddannelse på universitetet / journalistik, uddannelse på KEA – eller lignende, der giver kompetencer indenfor kommunikation, fundraising og PR. Eller at du er færdiguddannet fra en kulturfaglig uddannelse og er jobsøgende.
Du skal kunne lide at skrive og interessere dig for kunstnerisk arbejde og galleri virksomhed.
OM OS
Grafisk Værksted/Grafik Galleriet ligger i det unikke Holmegaard Værk område og er nabo til museet for glas og keramik. På det store område holder også Talentskolen fra Næstved til.
Grafisk Værksted har medlemmer fra hele landet, og er et eftertragtet værksted. I de samme lokaler er Grafik Galleriet hvor der kommer mange gæster som også besøger museet.
Vi mangler dig til at lave PR og til at søge midler til udstillingsvirksomhed. Vi har især brug for hjælp til at skaffe midler så vi kan udfolde Grafik Galleriets fulde potentiale da vi er et af de sjældne kunstnerstyrede værksteder som har en økonomi baseret på støttemidler.
Som værksted tilbyder vi dig også indsigt i kunstnerisk produktion, indenfor dybtryk, højtryk, gamle teknikker og nye indenfor grafik.
Du kan læse mere om Grafisk værksted og Grafik Galleriet her: https://www.grafisk-kunst.dk/
Praktikken er ulønnet, så du skal gerne have mulighed for at komme i praktik som en del af din uddannelse i 2023/2024 eller dagpenge. Vi dækker transporten til og fra Holmegaard (evt via rejselegat https://studerende.dm.dk/medlemskab/rejselegat) og kan evt. tilbyde overnatning, hvis du kommer langvejs fra.
Hvis du er interesseret i praktik hos os, så skriv på mail: grafiskvaerkstednaestved@gmail.com
eller tlf: +45 55 73 75 78, leder Jan Kiowsky +45 61 10 97 41